Næstved By

Anholdt efter indbrud i varebiler

To mænd blev natten til torsdag anholdt og sigtet for at have begået indbrud i to varebiler, der holdt parkeret ved en ejendom på Grønlandsvej i Næstved.

Et vidne havde lidt over klokken 2 set lys fra lommelygter inde fra de to håndværkerbiler, og på baggrund af vidneudslag fik politiet standset en mistænkelig bil få hundrede meter fra gerningsstedet. Føreren var en 31-årig mand fra København, og der var også en 28-årig mand uden fast bopæl med i bilen, som i øvrigt også rummede en hel del værktøj. Den 31-årige virkede påvirket af stoffer, så han blev sigtet for kørsel i påvirket tilstand, og de blev begge anholdt klokken 2.20 og sigtet for tyveri. De skal nu afhøres nærmere af politiet om nattens hændelser.

Kommentarer