Anholdt med hashklumper og salgstelefoner
En 20-årig mand fra Næstved og en jævnaldrende mand fra Lundby blev torsdag kl. 20.50 stoppet af en politipatrulje på Skovbrynet i Næstved. Ved nærmere eftersyn af køretøjet dukkede 11 klumper hash, hver vejende to gram, frem af gemmerne.
Desuden fandt betjentene to “salgstelefoner” samt en betragtelig bunke kontanter.
Begge mænd blev anholdt og sigtet efter lov om euforiserende stoffer. De blev begge løsladt henholdsvis to og fire timer senere.
Den unge mand fra Lundby, der førte bilen, var i øvrigt tydeligt påvirket af stoffer. Han blev derfor også sigtet for kørsel i påvirket tilstand.
Kommentarer