Anholdt for vold
En patrulje anholdt søndag klokken 20.27 en 24-årig mand fra Herfølge, der var meget aggressiv, højrøstet og ophidset og virkede påvirket af alkohol eller stoffer.
Han havde kort forinden råbt op på gaden og slået ud efter de parkerede biler. En 22-årig mand fra Næstved forsøgte at standse ham, men blev væltet omkuld og fik blandt andet et slag i ansigtet.
Den 24-årige blev derfor anholdt, sigtet for vold, og kørt til politistationen. Han blev løsladt igen klokken 02.38.
Kommentarer