Næstved By

Anholdt efter butikstyveri

Onsdag klokken 19.05 blev politiet kaldt til Toys ”R” Us på Vestergårdsvej i Næstved, som netop havde haft besøg af nogle kunder, som medarbejderne mistænkte for at have stjålet en masse varer i form af headsets, kameraer m.v.

Det var seks kunder, og da de forlod butikken med en barnevogn, som tyvekosterne formentlig var skjult i, forsøgte en medarbejder at standse dem på p-pladsen. De kørte imidlertid fra stedet og medarbejderen måtte springe op på køleren af bilen for ikke at blive ramt. Han kom dog ikke noget til.

Oplysninger om bilen førte sidst på aftenen politiet frem til en adresse i Korsør, hvor der blev fundet en mængde legetøj. Politiet anholdt en 28-årige kvinde klokken 22.42, og grund af sagens karakter blev hun sigtet for røveri. Hun skal nu afhøres nærmere af politiet, som fortsat leder efter de øvrige gerningsmænd.

Kommentarer