Næstved By

Andrea Søllested fra Næstved deltager i ny omgang af “Den Store Bagedyst”

Næstved har en deltager med, når DR til oktober blænder op for en ny omgang af “Den store bagedyst”. Det er den 50-årige Andrea Søllested.

Andrea Søllested har vundet DM og EM i bodypaint. Hun påpeger dog selv, at det er længe siden. Alligevel tror hun, det måske kan blive en fordel, for som hun siger, er der ikke meget forskel på hud og fondant.

– Jeg glæder mig til, at seerne skal lære de 10 nye deltagere at kende – de er fantastiske. Vi har endnu engang fundet 10 nye, skønne personligheder, der repræsenterer danskerne på kryds og tværs, og jeg er sikker på, at alle vil finde én, der er deres favorit, og som de vil holde med i programmet, siger Søren Olsen, der er redaktør på programmet.

Det er sjette gang, danskerne kan følge med i bagekonkurrencen. I år er der ikke bare nye deltagere, men også to nye dommere. Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo skal bedømme deltagernes bagværk, mens Timm Vladimir igen er vært.

Kommentarer