Næstved By

Andrea Søllested deltager i julebagedysten 2018

Andrea Søllested og Jesper Søvndal er ét ud af fem team som kan opleves i den populære udsendelse 1. juledag. Foto Næstved Netavis.

Andrea Søllested, vinder af Den store bagedyst 2017 er tilbage i en ny juleudgave og kageduel på DR1. 

Af Birgitte Grejsen Møs.

I starten af efteråret er der, i al hemmelighed, blevet nørdet og syslet hos Buffet Køkkenet i Bonderup ved Næstved.
Men det var ikke mad der var at finde på bordene og på komfuret, men derimod ringbind med opskrifter og kager.
Andrea Søllested og Jesper Søvndal danner par i den nye juleudgave af Den store bagedyst, som bliver sendt på DR1. i julen.

Efter Den store bagedyst i 2017 forsatte de begge med at arbejde med kager, men hver for sig, og i hver sin landsdel. Andrea har bagt kager som bestillingsarbejde, men har også været rundt i landet på mange opgaver, som alle omhandlede kager og Den store bagedyst. Jesper har efterfølgende koncentreret sig om at udvikle egne opskrifter og eksperimenteret med nye smage for firmaer.

– Da de ringede til mig fra DR, og fortalte mig om ideèn bag nye udsendelse, hvor jeg skal danne par med en anden deltager fra Den store bagedyst, tænkte jeg straks på Jesper. Vores hjerner er lige krøllede med hensyn til kager, og vi har hver vores forskellige tilgang til det at bage. Jeg arbejder i organiske og finurlige former, hvor Jespers uddannelse som grafiker ses i rene grafiske linier i hans kager, og måske ikke helt så farverig som mine, fortæller Andrea.

Artikel forsætter under foto.

Foto: Næstved Netavis.

– Jeg bor i Kolding og min kæreste bor i Århus, så jeg har gudskelov købt mig en økonomisk bil der køre mange kilometer på literen. I september og oktober kørte jeg til Sjælland, for at bruge nogle dage for at nørde og bage sammen med Andrea. Det har fungeret helt fint, da jeg kunne overnatte i Næstved hos Andrea og hendes familie, fortæller Jesper Søvndal.

Artikel forsætter under foto.

Foto: Næstved Netavis.

Jesper var herovre i alt 3 gange af 2 en halv dags varighed. Her skulle vi tage en hel dag af vores forberedelser ud til at optage portræt for DR. Og vi brugte en del tid på indkøb, forberedelse af præsentation, opskriftudvikling mm. Reelt har vi nået at bage vores færdige produkt 1-2 gange, fortæller Andrea.

– Udsendelserne er allerede optaget, og vi skal lige over på den anden side af nytår, før jeg vil fortælle mere. Men det er ikke utænkeligt, at vi prøver at finde en måde hvorpå, vi kan samarbejde i fremtiden. Det har været utroligt spændende, hårdt men også sjovt at være så meget sammen med Jesper. Der er blevet bagt kager, testet og afprøvet nye teknikker, og i det hele taget har vi arbejdet dybt koncentreret om projektet. Ingen tvivl om at vi gerne vil vinde, men vi er godt klar over at det er 4 super skarpe teams, vi skal dyste imod, så vi må se, afslutter Andrea med et smil på læben.

Artikel forsætter under foto.

Foto: Næstved Netavis.

Andrea og Jesper er det ene af 5 fantastiske hold, der alle består af gamle kendinge.
4 årgange af Den Store Bagedyst er repræsenteret, og du kan se første afsnit på DR1. den 25. december.

Næstved Netavis ønsker Andrea og Jesper held og lykke.

 

Kommentarer