‘Andersen på klods’ i Tappernøje Forsamlingshus
Tappernøje Amatørteater er traditionen tro ved at være klar til årets teaterforestilling i Tappernøje Forsamlingshus.
Årets forestilling hedder ‘Andersen på klods’, og bliver opført i Tappernøje Forsamlingshus fredag den 10. marts og lørdag den 11. marts. Begge aftener er med spisning inden forestillingen.
‘Andersen på klods’ omhandler en skoleinspektør, som har kuppet den lokale dilettant-forening. Han har omskrevet H.C. Andersens eventyr på digte, hvilket ikke vækker den store begejstring eller jubel hos dilettantskuespillerne. Han må derfor kæmpe for at få dem til at makke ret.
Fredag den 10. marts åbner dørene klokken 18.30 med spisning klokken 19.00, inden forestillingen begynder. Entre koster 195 kroner for voksne og 130 for børn under 12, og er med stegt flæsk og persillesovs samt kaffe og kage i prisen.
Lørdag den 11. marts åbner dørene klokken 17.30 med spisning klokken 18.00. Entre koster 215 for voksne og 150 for børn, og er med hønsesalat, oksestriplon med smørstegte grøntsager, små bagte kartofler og mild flødepebersauce samt kaffe og kage.
Tilmelding skal senest ske torsdag den 09. marts på telefon 55 96 50 42.
Kommentarer