Af: Sille Ikjær Wanner, frivillig i NGO’en Skoleliv i Nepal.

Duften af ingefær, hvidløg og varme krydderier breder sig i skolegården på Gyan Jyoti School i det sydvestlige Nepal. Eleverne fra 6. klasse har i en lille time skåret, snittet og revet alverdens grøntsager, og nu ser de resultatet af deres arbejde. Sammen med deres undervisere, to lærerstuderende fra Danmark, har de kokkereret en stor omgang “dahl”, som de nu skal spise sammen og dele ud af til resten af skolens elever. 12-årige Assam rører rundt i den store gryde, imens hans klassekammerater kigger nysgerrigt og nyder den pikante aroma. Det er første gang, at klassen bliver undervist i, hvad vi i Danmark vil kalde madkundskab. Flere af eleverne hjælper med at lave mad derhjemme, men de to lærerstuderende forsøger under deres praktikophold at få faget på skemaet.

Den ene af de lærerstuderende er Anders Severin Thonke, der er vokset op og har boet en stor del af sit liv i Næstved. Han studerer til lærer på Københavns Professionshøjskole, og med NGO’en Skoleliv i Nepal og støtte fra Globuspuljen var han i foråret 2024 i seks ugers praktik på Gyan Jyoti School i det sydvestlige Nepal. Her boede han hos en lokal familie og underviste 6. og 7. klasse sammen med sin medstuderende Mikkel.

Eleverne hjælper hinanden med madlavningen. Pressefoto

Et skoleliv i Nepal

Det skoleliv, som Anders og hans medstuderende fik indblik i, var meget anderledes, end de er vant til fra Danmark. For eksempel rejser eleverne sig op, når læreren kommer ind i klassen. De tiltaler kvindelige lærere ‘miss’ og mandlige lærere ‘sir’, og så sidder eleverne, med Anders’ egne ord, “på deres røv 90 procent af tiden og bliver talt til”. Desuden er de bøger, man underviser efter i den nepalesiske folkeskole, svære selv efter danske standarder, og det er ofte kun en enkelt elev eller to, som måske kan følge med, imens resten af klassen enten forsøger at tage noter eller blot sidder helt passive.

– Når man sidder og observerer, får man lidt fornemmelsen af, at det lige så godt kunne være eneundervisning mellem den ene elev, som forstår undervisningen og så læreren, fortæller Anders.

Cirka hver tredje måned er der prøver, og her gælder det om at være god til at skrive af. Det er almindelig praksis at snyde til prøverne, så mange elever rykker langsomt gennem skolesystemet, selvom de forstår mindre og mindre. Man kan også se stor aldersforskel på eleverne i en klasse, simpelthen fordi de ældre elever er gået flere klasser om eller blot er begyndt senere i skole.

Stor glæde og sammenhold

Samtidig med den meget gammeldags og ekskluderende skoleform oplevede Anders dog også en meget stor glæde blandt eleverne. Der var ingen der græd, var uvenner eller sloges i frikvartererne.

– Jeg oplevede faktisk nogle utroligt glade børn. Gladere end (de fleste) børn i Danmark, hvilket jeg synes lægger op til meget refleksion. Men jeg oplevede også nogle børn, som er offer for et skolesystem, der kun favner de allerstærkeste, og hvor bundniveauet er rigtig, rigtig lavt, fortæller Anders.

Tegn på læring

Den vigtigste erfaring, som Anders tager med fra sit praktikophold, er, hvor mange tegn på læring, man kan kigge efter, som ikke er verbale.

På grund af elevernes beskedne engelske ordforråd og Anders’ ikke-eksisterende nepalesiske, var han nødt til at kigge efter andre tegn på læring, end dem, man normalt kigger efter i en dansk skolekontekst. Kropssprog fik en stor betydning for kommunikationen. Særligt brugte han øjenkontakt og gestikulation. Han og hans medstuderende tegnede også meget med deres elever.

– Det jo er et rimelig universelt redskab. Det var ret fedt, fastslår de samstemmende.

Efter en masse snitten og røren rundt nyder Adju og Assam deres hjemmelavede dahl serveret med ris og raita. I baggrunden spiser en gruppe piger fra en anden årgang også en portion af 6. klasse’s dahl. Pressefoto

Et særligt bånd til sjette klasse

Både lærere og elever fra Gyan Jyoti School var glade for at have praktikanter. Anders og hans medstuderende byggede et tæt bånd særligt til deres 6. klasse. I løbet af praktikken tog de blandt andet klassen med ud at spise på restaurant i en frokostpause, de gik sammen på markedet for at købe ind til madlavningen, og de lavede en skolehave med eleverne. Eleverne gjorde et stort indtryk på Anders og hans medstuderende – og omvendt.

12-årige Abisha fra 6. klasse synes, at hun har lært en masse nyt af undervisningen med praktikanterne:

– Undervisningen er anderledes end vores normale timer. Vi har været meget udenfor, og vi har lært nye lege at kende – det har været leg og undervisning på samme tid, fortæller hun.

Sammen med de lokale lærere

De lærerstuderende arbejdede også tæt sammen med klassernes lærere under praktikken. En af de lokale lærere, Rama Thapa, fortæller, at hun var ret begejstret for praktikanternes undervisning:

– Anders og Mikkel lavede blandt andet gruppearbejde med eleverne. Jeg kan godt lide deres undervisningsmetoder og brug af materialer, det kommer jeg også til at bruge fremover, siger hun.

Ifølge Rama Thapa har eleverne udviklet sig meget under Anders og Mikkels undervisning.

– Undervisningen har gjort eleverne mere nysgerrige og mere interesserede i at lære. De, der før ikke var så aktive, deltager mere nu, og flere forsøger at tale engelsk, fortæller hun.

Hendes øjne stråler, og et smil breder sig over hele hendes ansigt, inden hun afsluttende fortæller, at eleverne var kede af det, da Anders og hans medstuderende skulle tilbage til Danmark.

Praktikanterne tog eleverne med udenfor under madlavningen. I dagens anledning har Anders iført sig solhat og et stort smil, som leder for Skoleliv i Nepal, Anne Mette Nordfalk, tydeligvis blev smittet af. Pressefoto

Hjælp til at skabe moderne undervisning

Det er den danske forening Skoleliv i Nepal, som står for kontakten til skolerne.

– Vi er i gang med et længerevarende projekt, hvor vi hjælper de nepalesiske skoler med at afprøve nogle mere tidssvarende undervisningsformer, som gruppearbejde og anden dialogbaseret undervisning. Gennem puljen Globus har vi så fået mulighed for at sende unge lærerstuderende ud som inspiratorer for de lokale lærere. Det er rigtig dejligt at opleve, at de unge gør en forskel og at de også selv lærer meget nyt, som de kan tage med hjem til deres hjemlige lærergerning,” siger Anne Mette Nordfalk, leder af Skoleliv i Nepal.

Anders Severin Thonke fra Næstved er ikke i tvivl om, at han stærkt kan anbefale andre studerende at tage i praktik. Selvom det kan være svært indimellem, når man sprogligt og kulturelt ikke forstår hinanden.

– Det er en del af turen, at du ikke forstår noget nogle gange, og at du bliver frustreret, når fx din tuk-tuk-mand ikke gider køre længere, og du forstår ikke hvorfor. Så gå ud og find en ny tuk-tuk, det er okay. Bare acceptér, siger han.

Under praktikopholdet var der særligt fokus på cooperative learning. Undervisningsmetodens strategier handler om, at få eleverne til at arbejde i grupper, sådan at de i fællesskab opnår forståelse og udvikling. Pressefoto

Hvem er Skoleliv i Nepal?

NGO’en Skoleliv i Nepal er en landsdækkende forening, som støtter fattige og udsatte mennesker i Nepal gennem en række forskellige projekter, der blandt andet omhandler kvalitetsuddannelse, sundhed og økologi, selvhjælpsgrupper for unge og organisering af kasteløse kvinder.

Hvert år sender Skoleliv i Nepal lærerstuderende i praktik. I år var praktikken fokuseret på en særlig undervisningsmetode kaldet cooperative learning, der kort fortalt handler om at få eleverne til at arbejde sammen i grupper og opnå fælles mål.

Praktikopholdet er betalt af GLOBUS-puljen.

Se en lille film fra projektet her: Internship in Gyan Joti secondary school Anders and Mikkel
Link: www.youtube.com/watch?v=DSKwBHBp0mQ&t=44s

Dette er en lokalnyhed indsendt af Sille Ikjær Wanner. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu.