Næstved By

Andagt for menneskehedsrettighederne

FNs Menneskerettighedsdag fejres verden over søndag den 10. december. Således også i Næstved, hvor Amnesty Næstved i samarbejde med Sct. Mortens Kirke igen i år arrangerer en andagt for menneskerettighederne.

Der indledes med fakkeltog fra kirken kl. 15.00, hvor man med borgmester Carsten Rasmussen i spidsen går gennem bymidtens gader. Herefter er der gudstjeneste ved sognepræst Søren Fahnøe i kirken, hvor 10 piger fra Næstved Gymnasium vil synge soulsange og formanden for Amnesty Næstved Lis Harting holde tale.

Efter gudstjenesten er der mulighed for at underskrive breve til støtte for mennesker, der uretmæssigt og i strid med menneskerettighederne sidder fængslet. Alle er velkomne til at deltage i arrangementet.

Kommentarer