Tappernøje

Anbragte børn og unge rustet til skolestart med computere fra Børnenes IT-Fond

Alle børnene og de unge har modtaget en flot, bærbar computer af mærket Hewlett-Packard. Modtagerne er i alderen 10-19 år. Foto: Børnehjælpsdagen.

Hjælpeorganisationen Børnehjælpsdagen har uddelt bærbare PC’ere til børn og unge, der anbragt uden for hjemmet – også i Næstved kommune.

Anbragte børn og unge fra hele landet har fået en digital opgradering, så de nu er bedre rustet til deres skole eller uddannelse.

Endnu engang har organisationen Børnehjælpsdagen nemlig uddelt spritnye, bærbare computere til børn og unge, der bor hos en plejefamilie eller på et opholdssted – også i Næstved kommune.
Indsatsen hedder Børnenes IT-Fond og er støttet af Egmont Fondens program ‘En Håndsrækning’. 

Klar til 9. klasse

Computeruddelingen skal øge de unge menneskers uddannelsesmuligheder samt styrke deres sociale og personlige kompetencer.
Frem for alt skal børnene og de unge bruge computeren til skolearbejde, men også til kontakt med venner og familie.

16-årige Viktor, der bor hos en plejefamilie i Tappernøje, er blandt i alt 150 modtagere, som har fået en ny PC op til skolestart:

“Det betyder meget for meget, at jeg har fået min egen computer. Nu kan jeg gemme mine skolesager og spil uden, at nogen piller eller ødelægger dem. Den nye computer er god, fordi den ikke hakker – og så kan jeg tage den med ind på mit værelse. Jeg bruger den også nogle gange til at snakke med mine kammerater”, forklarer Viktor, der netop er startet i 9. klasse.

Lige vilkår for alle

For en stor del af de anbragte børn og unge gælder, at de ikke har mulighed for at få eller spare op til deres egen computer.
De er afhængige af at låne computere fra deres plejefamilie, dele med andre børn på deres opholdssted eller nøjes med langsomme skolecomputere, som de ikke må tage med hjem.

På den baggrund har de anbragte børn og unge en risiko for at blive hægtet af den digitale udvikling. Det medfører også, at mange føler sig anderledes – og dårligere stillet – end børn, der kommer fra traditionelle familier.

Derfor blev Børnenes IT-Fond etableret i 2011.

Siden da har Børnehjælpsdagen uddelt computere til ca. 5100 anbragte børn og unge fra hele landet – heraf til 120 anbragte børn og unge fra Holbæk kommune. Uddelingerne sker tre gange årligt med støtte fra virksomheder, fonde og private.

Fakta om Børnehjælpsdagen 
Børnehjælpsdagen arbejder med at styrke anbragte børn og udsatte unge i Danmark, så de får bedre mulighed for et selvstændigt voksenliv.
Hjælpeorganisationen har særligt fokus på at styrke målgruppens sociale og personlige komptencer gennem en lang række tilbud, der finder sted over hele landet.

Sidste år fik 8.007 anbragte børn og udsatte unge direkte glæde af Børnehjælpsdagens arbejde.

Læs mere på bhd.dk og facebook.com/bornehjaelpsdagen

Kommentarer