Amnesty afleverer protester mod stop for kvoteflygtninge
Amnesty International i Næstved har i den senere tid indsamlet underskrifter i protest mod Folketingets beslutning om at stoppe modtagelse af kvoteflygninge. Danmark har ellers ifølge aftale med FN i mange år taget imod kvoteflygtninge – ca. 500 årligt, men det blev altså stoppet i 2016.
Amnesty i Næstved ønskede at aflevere de indsamlede underskrifter til politikere i Næstved Byråd, men fik kun respons fra Socialdemokraterne repræsenteret ved Michael Perch Nielsen. På et møde mellem politikeren og Amnesty blev der udvekslet synspunkter omkring kvoteflygtninge, og underskrifter og kommentarer blev overdraget til ham til videre brug.
Kommentarer