Næstved By

Amerikansk Fodbold flytter til Sydbyen

SJSI har i januar fået to nye sportsgrene på programmet, så totalen nu er oppe på 6.

De nye i klubben er to varianter af amerikansk fodbold: Football med hjelm og skulderbeskyttere, som du kender den fra fjernsynet om søndagen og varianten flagfootball, der byder på lige så
meget action, men ikke nær så meget fysisk kontakt, fortæller klubbens formand Ruth Ploug.

Gode træningsforhold

Lederen af den nye afdeling, David Hansen, er glad for at kunne sikre gode forhold for amerikansk fodbold.

– Vi har savnet den træningsbane med lys, som desværre mistede i forbindelse med, at der blev opført et kunstgræsanlæg i HG, hvor vi hørte til tidligere. Næstved Vikings håber på at kunne bygge videre på sidste sæsons sportslige succes, der bragte titlen som Danmarks bedste i 9-mands- rækken til Næstved på trods af, at forholdene ikke var optimale.

– Næste sæson stiller vi op i 11-mandsrækken, og det er blandt andet muligt, fordi vi har fået så gode træningsforhold hos SJSI.

Stolt af bredden

Fodbold, badminton, gymnastik, wadeboarding, football og flagfootball. Formanden for SJSI, Ruth Ploug er stolt af de mange tilbud, der nu findes i Sydbyen.

– Jeg er især glad for, at vi nu kan tilbyde noget, der ikke findes andre steder i Næstved. Selv om vi er en mindre forening med hensyn til medlemstal, sammenlignet med NIF og HG, kan vi næsten
tilbyde lige så mange sportsgrene.

– Vi er en forening, hvor fællesskab og bredden er vægtet meget højt, og her passer football og flagfootball perfekt ind. De er nogle imødekommende mennesker, og de vil meget gerne lære fra sig. Vi glæder os meget til det nye samarbejde.

Kommentarer