Alvorligt frontalt sammenstød
Mellem Næstved og Vordingborg er Vordingborgvej spærret efter en ulykke.
Opdatering: Vejen er genåbnet, men bilerne, der kørte frontalt sammen, er ikke fjernet endnu.
Rute 22 Vordingborgvej ml. Næstved og Vordingborg er spærret i begge retninger ved Rettestrup. Det skyldes rednings- og oprydningsarbejde efter uheld, hvor to personbiler er kørt frontalt sammen.
En person er blevet fløjet til Rigshospitalet, mens en anden er blevet fragtet til Slagelse Sygehus.
Det er en personbil og en varevogn, der er kørt sammen og ifølge et øjenvidne på stedet, var varebilen fyldt med maling, som er røget ud på vejen, oplyser TV2Øst.
Politiet er på stedet og arbejder.
P4 Trafik København og Sjælland anbefaler på Twitter, at bilister kan køre i en bue udenom ulykken via Rettestrupvej.
Kommentarer