Alternativet stiller med 2 folketingskandidater
I søndags, den 16. september 2018, afholdt Alternativet Storkreds Sjælland supplerende opstillingsmøde, for at vælge det hold kandidater der stiller op på Alternativets liste i storkredsen til næste folketingsvalg.
Skrevet af Jan Allan Andersen
Det betyder, at til det folketingsvalg der udskrives indenfor de næste 8 måneder, så har borgere i Næstved, der ønsker at stemme på Alternativet, mulighed for at sætte deres kryds ved 1 af 2 lokale kandidater, nemlig Carsten Bering og Anne Grete Kamilles.
Desuden skulle landsmøde-beslutningen fra maj måned i år, om at der skal stå kvinde-mand eller mand-kvinde på de 2 øverste pladser på opstillingslisterne, udmøntes.
Resultatet af det blev, at Alternativet Storkreds Sjælland, stiller med Rasmus Nordqvist som spidskandidat, og med Sascha Faxe som nr. 2 på listen.
Kommentarer