Albert & Carla er en succes i Torvestræde
Efter en travl og hektisk flytteweekend kunne Heidi Grønning i mandags åbne dørene til Albert & Carla i Torvestræde.
Af Birgitte Grejsen Møs.
I lørdags lukkede Albert & Carla dørene for sidste gang i Ramsherred, hvorefter der bød sig en travl weekend for parret Heidi Grønning Jensen og Jannik Thorsen.
Jannik skulle i gang med at male lofter, snedkerere reoler og flytte inventar fra Ramsherred, efter at de fik nøglerne til butikslokalet i Torvestræde fredag morgen. Og der blev arbejdet i døgndrift. Stille og roligt, som weekenden skred frem, blev lokalet mere og mere klar til, at der kunne flyttes tøj fra adressen i Ramsherred til Torvestræde. Søndag aften kl. 23.00 stod butikken klar, og mandag morgen kl. 10.00 åbnede Heidi dørene til de nye lokaler.
Artikel forsætter under foto.
Foto: Heidi Grønning Jensen og Jannik Thorsen foran Albert & Carla i Torvestræde. Jannik er i arbejdstøjet, da han lige er kommet hjem fra arbejde. Men da han har en stor del af æren for, at Albert & Carla er blevet så flot, skal han da med på fotoet.
– Det er gået så godt, fortæller en glad og lettet Heidi. Hun forsætter:
– Det er naturligvis med sommerfugle i maven, når man tager så stor en beslutning som en flytning af en butik. Jeg åbnede trods alt butikken i Ramsherred i februar. Men jeg er ikke i tvivl om, at kunderne nu bedre kan finde os, og at vi får mange flere kunder ind fra gaden, end vi gjorde i Ramsherred. Alligevel overrasker det mig, når kunder ønsker mig tillykke med den nye butik. Og når jeg så fortæller, at butikken ikke er ny, men at den er flyttet fra Ramsherred, bliver kunderne overrasket.
Artikel forsætter under foto.
Foto: Nikoline er 6 år gammel og går i 1. klasse. Børnehjørnet er lige noget for hende, mens mor kigger på alle de spændende nyheder, der er kommet hjem til Albert og Carla.
Artikel forsætter under foto.
Foto: Der er mange spændende nye ting på bøjlerne, som lige skal tjekkes, mens mor pænt må stå i baggrunden og vente.
Artikel forsætter under foto.
Foto: De helt store smil er fremme hos Heidi og Nina. Sidstnævnte er trådt til på grund af efterårsferie og en masse mennesker i både Næstved og kunder hos Albert og Carla.
– Alt i alt har vi fået meget mere plads, en bedre beliggenhed og et fantastisk butikslokale. Og med alle de kunder, der allerede har lagt vejen forbi, er jeg ikke i tvivl om fremtiden for min børnetøjsbutik. Det er et spørgsmål om at have nogle fede og eftertragtede mærker i butikken, både til drenge og piger, og stadigvæk køre med nogle meget forbrugervenlige priser, afslutter en glad Heidi.
Albert og Carla
Torvestæde 11
4700 Næstved
Tlf.: 25 40 40 20
Kommentarer