Aktivitetsløbet ’Gavnø Challenge’ afvikles på lørdag
Gavnø: Aktivitetsløbet ’Gavnø Challenge’ afvikles for første gang på lørdag – med hele fire forskellige ruter.
Lørdag den 3. september afholder Herlufsholm Gymnastik, Atletik, Triatlon og Motion – HGATM aktivitetsløbet ’Gavnø Challenge’ på Gavnø. Gavnø Challenge byder på fire ruter af meget varierende sværhedsgrad.
Samme dag afholdes der desuden et Pokémon GO event på Gavnø fra klokken 10 til 16.
Der vil være mulighed for at købe grillpølser, sandwich og drikkevarer ved Slotsbryggeriet.
Ruterne
Parkruten på 2,5 km. En behagelig rute for børn og voksne rundt om Gavnø Slotspark. Medaljer til alle børn.
7,5 km ruten Mange udfordringer i smuk indbydende natur. En kombination af skov, strand, stilhed, udsigter til kronvildt og havørne i den enestående, uforstyrret natur på Gavnø.
15 km ruten Mere af det hele. Ruten på 7,5 km løbes to omgange.
Crossfitruten på 5 km. Løb og udfordringer, der kombinerer det bedste fra vægtløftning, konditionstræning og gymnastik. Er for alle, der ønsker at prøve kræfter med en helt unik træningsform og få en super oplevelse.
En billet til Gavnø Challenge inkluderer:
- Deltagelse i løbet på tilmeldt rute
- Goodiebag med gaver og smagsprøver fra vores sponsorer
- Registrering af din personlige tid
- En festlig dag med Morten Dam-Sørensen som konferencier
Præmier
Der overrækkes præmier til de tre hurtigste kvinder og mænd på ruterne 7,5 km ruten, 15 km ruten og Crossfittruten. Alle tilmeldte børn på Parkruten modtager en medalje.
Tilmelding
Tilmeldingen er nu lukket, men det er muligt at eftertilmelde sig på mail til sabrina@gavnoe.dk
Mailen skal indeholde følgende oplysninger pr. løbsdeltager: navn, fødselsdato og telefonnummer og løbsdistance. Man kan også ringe til telefon 55 700 200.
Eftertilmelding på selve dagen er muligt i Slotsbryggeriet fra klokken 9 til 10.30.
Parkruten koster 125 kroner. De tre andre ruter koster 250 kroner. Betaling med Dankort eller MasterCard.
Interesserede kan læse mere på www.gavnoe.dk og følge Gavnø Challenge på facebook.
Starten går lørdag den 3. september klokken 11.00 ved Slotsbryggeriet på Gavnø. Start for Crossfittruten klokken 11.10.
Løbet arrangeres af Gavnø Slot i samarbejde med Herlufsholm Atletik, Triathlon & Motion (HGATM), Dokken Crossfit og Julemærkefonden.
En del af overskuddet går til Julemærkefonden, som hvert år hjælper omkring 750 børn i alderen fra 7-14 år videre i livet. På Julemærkehjemmene får børnene hjælp til at komme ud af mobning og isolation. Samtidig lærer de om sund kost og motion, så de taber sig. De får selvtillid, så de igen kan smile til livet.
Kommentarer