Næstved By

Aggressiv 33-årig blandede sig i politiets arbejde

En 33-årig mand blev natten til lørdag kl. 4.05 anholdt i forbindelse med et slagsmål på Ramsherred i Næstved.

En politipatrulje var i gang med at håndtere et slagsmål, mens en anden patrulje bad nysgerrige personer rykke tilbage. Den 33 årige ville alligevel kommentere på politiets arbejde og dele, hvad han syntes om patruljen.

Da han gentagne gange overfusede patruljen, blev han til slut anholdt og sigtet efter ordensbekendtgørelsen.

Senere viste det sig, at han i løbet af natten havde trampet en anden mand i hovedet, så han blev også sigtet for kvalificeret vold.

Kommentarer