Afskedsreception hos Semler Agro for Hans Erik Karlshøj
Hans Erik Karlshøj stopper efter 47 år i maskinbranchen, og i den forbindelse bliver der afholdt afskedsreception fredag.
Fredag den 06. januar fra klokken 14.00 il klokken 17.00 afholdes der afskedsreception for Hans Erik Karlshøj hos Semler Agro, Militærvej 25, Næstved.
Det skriver Traktortech.dk.
Hans Erik Karlshøj startede sin karriere i maskinbranchen med en læreplads på maskinværkstedet S.V. Clausen i Præstø i 1960’erne. I 1993 stiftede han Næstved-Karise Maskinservice på resterne af den konkursramte Dania-kæde.
Senere købte han halvpart i Holbæk Agro Center, og i 2012 slog han forretningerne sammen til Maskincenter Sjælland, som blev solgt til Semler Gruppen i 2015.
Nu vil han bruge den ekstra tid på at dyrke sin helt store passion for klassiske Porsche-biler.
Kommentarer