Afpresning og salg af stoffer
Politiet fik mandag klokken 21.10 en anmeldelse om, at to mænd – der viste sig at være 28 år og fra henholdsvis Fuglebjerg og Haslev – havde opsøgt en 24-årig mand på hans bopæl i Fuglebjerg.
Her havde de bedt om at få nogle penge og havde blandt andet slået den 24-årige flere gange i ansigtet.
Den 24-årige kendte den ene af de to gerningsmænd i forvejen, og politiet fandt derfor hurtigt frem til de to 28-årige.
De blev begge anholdt klokken anholdt klokken 23.00 og sigtet for afpresning.
Herudover viste det sig, at den 28-årige mand fra Haslev havde 4,9 gram kokain på sig, som var fordelt i mindre poser, og han blev derfor også sigtet for salg af stoffer.
Samtidig havde den 28-årige fra Fuglebjerg en ulovlig kniv på sig, og han blev derfor sigtet for at overtræde knivloven.
Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi.
Kommentarer