Æresplads for falden soldat endeligt vedtaget
Et enigt Næstved Byråd har på sit møde tirsdag aften vedtaget at etablere en æresplads i Fuglebjerg for Andreas Søgaard Brohus, der den17. juni blev dræbt af en vejbombe, mens han var udsendt til Afghanistan.
Pladsen skal hedde Andreas Søgaard Brohus´ Plads og etableres foran Fuglebjerg Hallen. Ideen om en mindeplads blev fostret af Dansk Folkepartis byrådsgruppe for godt to år siden.
Navneforslaget og placeringen skal nu i høring i 14 dage, hvorefter Teknisk Udvalg vedtager det endelige navn og pladsens placering.
Kommentarer