Vores gener betyder meget for udviklingen af psykiske lidelser. Det gælder også ADHD, hvor arveligheden er op til 80 procent. Indtil nu har det imidlertid været et stort mysterium for videnskaben, hvilke gener, det drejer sig om.

Nu har et hold forskere fra det danske forskningsprojekt iPSYCH, som Statens Serum Institut er en del af, for første gang fundet frem til en række hyppige genetiske varianter, der øger risikoen for ADHD. Resultaterne er netop blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.

Undersøgte 20.000 med ADHD

Forskerne har blandt andet undersøgt 14.500 danskere, der er blevet diagnosticeret med ADHD og en tilsvarende rask kontrolgruppe. Her har man kigget på blodprøver, som opbevares i Den Danske Nationale Biobank hos SSI.

I alt har forskergruppen screenet arvemassen for hyppige genvarianter hos 20.000 personer med ADHD og 35.000 uden. Her fandt de 12 uafhængige steder i arvemassen, hvor personer med en given genetisk variant har en øget risiko for ADHD i forhold til dem, som ikke har den. Med hyppige varianter menes, at de findes hos mindst 1% af befolkningen.

– Mange af disse gener har umiddelbar betydning for hjernens udvikling. Nogle af dem har betydning for, hvordan vores hjerneceller kommunikerer med hinanden, mens andre har betydning for kognitive funktioner som sprog og læring, siger afdelingschef David M. Hougaard fra SSI’s afdeling for Medfødte Sygdomme.

Glidende overgang

Ifølge David M. Hougaard passer resultaterne med, at der er en glidende overgang i forhold til, om man har diagnosen ADHD eller ej.

– Jo flere af disse risiko-varianter, som du har, jo større er din tendens til at have ADHD-lignende træk og din risiko for at udvikle ADHD.

– Det er interessant, at der her ikke er tale om sjældne genvarianter, men om hyppige varianter, som findes hos en bred del af befolkningen.

– Man kan sagtens have alle varianterne uden at have ADHD, og det er således helt klart, at der også er andre faktorer der spiller en væsentlig rolle for udvikling af ADHD. Det er meget komplekst, og nogle af de fundne hyppige genetiske varianter kan måske ligefrem bidrage til positive karaktertræk.

– Vi kender for eksempel alle nogen, som er meget aktive og hele tiden sætter nye ting i gang. Under mange omstændigheder er denne egenskab en positiv biologiske variant. Problemet er, hvis man er for aktiv og mister evnen til at koncentrere sig, siger David M. Hougaard.

Kan bruges til at forstå ADHD bedre

Det nye studie fra iPSYCH og samarbejdspartnere er et såkaldt førstegangsstudie. Det vil sige, at der er brug for yderligere studier for at bekræfte resultaterne.

– Det er for tidligt at sige noget sikkert, lige som man ikke kan stille en ADHD-diagnose alene på baggrund af, at folk har disse genvarianter. Men vores studie giver ny viden og forståelse omkring den biologiske baggrund for ADHD. At der er tale om en genetisk sammenhæng, og at der er mange hyppige genetiske varianter, som spiller ind, slutter David M. Hougaard.