Fuglebjergegnens Lokalhistoriske Forening, Borupris’ Venner, har udgivet sit årsskrift for 2019.

Artiklerne i årsskriftet dækker en lang periode – fra 900-tallet og frem til nutiden – og en bred vifte af emner. Det indeholder seks artikler med emner om andelsbevægelsen, handelen med dagligvarer og foderstoffer – kirkeklokker, præster, skolegang og omsorgen for de ældre.

Carsten Egø Nielsen skrev i 2018 om de mange brugsforeninger, som lå ud over hele den tidligere Fuglebjerg Kommune, og i år har han med bistand fra brugsuddeler Flemming Jensen skrevet om SuperBrugsen i Fuglebjerg, som i 2019 fylder 50 år.

De små brugsforeninger havde ofte en grovvareafdeling med korn og foderstoffer. Disse brugser i det sydvestsjællandske område dannede i 1961 sammen med en række lokale grovvareforeninger Sydvestsjællands Andels Grovvareforening – SAG – i Dalmose. Jørgen Ravn har skrevet en artikel om dannelsen af SAG og foreningens drift.

Vi hører dem – men vi ser dem ikke så ofte på nært hold – altså kirkeklokkerne! Men de har en spændende historie. Flemming Bruun har skrevet en fortælling om kirkeklokker i almindelighed og om klokkerne i områdets ti kirker i særdeleshed. Og han har været rundt i samtlige ti kirketårne og fotograferet klokkerne.

Årsskriftets serie med præstehistorier fortsætter. Denne gang handler det om præster i Kvislemark og Fyrendal: Artiklen handler om lærde præst Povl Jensen Kolding, som senere blev sognepræst og forstander på Herlufsholm, Frederik Klyne, som måtte se sin præstegård inddraget under herregårdens jord og blev ”forvist” til Kvislemark, Didrik Grubbe, som var borgerligt født, men blev gift med en adelig kvinde og endte som godsejer, Mads Holm, som gerådede i strid med degnen, Peter Guillamore Hansen, som var født i Ostindien som søn af en dansk koloniembedsmand, og som i øvrigt også var adeligt gift, og endelig Aage Lambert-Jensen, som eftertiden kan rose for at have skrevet utallige artikler med egnshistorisk indhold.

Tidligere lærer og skoleinspektør Bent Heegaard Petersen skriver om sin skolegang i Tornemark og på Hindholm Kost- og Realskole i årene 1941 til 1951. Det er en åbenhjertig beretning om mobning og ordblindhed – ting, som man dengang ikke gjorde noget for at bekæmpe eller afhjælpe. Det er også beretningen om, at man på trods af ordblindhed godt kan gennemføre en læreruddannelse med et godt resultat og blive både lærer og skoleinspektør.

I 1919 opførte man et topmoderne alderdomshjem i Fuglebjerg. Der var opstået en forståelse for, at de ældre, som ikke kunne klare sig selv, også skulle leve under ordentlige forhold og ikke forvises til fattiggården eller, måske endnu værre, udliciteres til forsørgelse hos den familie, som kunne gøre det billigst. Bertel Hansen skriver om, hvordan fire kommuner sammen byggede og drev et fælles alderdomshjem. Alderdomshjemmet blev i 1977 afløst af Fuglebjerg Plejehjem, nu ”Fugleparken”, og bygningen blev samme år nedrevet.

Årsskriftet uddeles til foreningens medlemmer, og andre interesserede kan købe årsskriftet for 200 kr. hos foreningens formand, Bertel Hansen.