Årets idrætslederpris 2023 gik til Karina Loft Mousted
Skrevet af: Anne Duelund
Ved Fladså Gymnastiks store 50 års Galla jubilæumsopvisning 19. marts blev årets idrætslederpris 2023 uddelt til Karina Loft Mousted.
Pokalen, som er en vandrepokal til låns i et år, blev overrakt sammen med en flot blomsterbuket og en pengegave på 1.000 kr. og et keramikkrus sponseret af Margerit Design.
Til sidste års modtager, Isabella Bang, som måtte aflevere vandrepokalen, var der en mindre mindepokal til ejendom.
Fladså Gymnastiks formand, Birgit Stange Jensen begrundede indstillingen af Karina med, at hun udviser stort engagement, tager ansvar, lederansvar og kommer med gode ideer til, hvordan der hele tiden kan udvikles på konceptet på Børn, Gymnastik og Motorik holdene.
Hun vikarierer gerne som hovedinstruktør for trænerne, og ingen af trænerne er betænkelige ved at lade hende stå med ansvaret. Karina er kendt i foreningen siden 2017. Hun startede som hjælper på et af børneholdene.
Karina fortjener den største ros, og jeg håber, at du har lyst til at fortsætte i Fladså Gymnastik i rigtig mange år – og jeg har hørt, at du har sagt ja til at være hovedinstruktør på lørdagsholdene næste sæson.
Så derfor Karina stort tillykke med, at du er blevet valgt blandt mange til årets idrætsleder.
.
Dette er en lokalnyhed indsendt af Anne Duelund. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer