Næstved By

Årets bedste nyhed – Cirkus Baldoni fejrer 20. års jubilæum med showet. – Det for vildt!!!

Klovnen Allando og han kommer ikke alene. Han har følgeskab af sin bedste ven, pandaen Pandus. 

Cirkus Baldoni gæster traditionen tro Næstved, Tappernøje, Fensmark og Mogenstrup.  

Årets forestilling hedder Det for vildt!!!! Og det er det.
I år byder vi som altid på en bred vifte af fantastiske artister, som vi har hentet fra stort set alle egne af Europa. Som de sidste mange år er showet helt uden dyr, så hvis I ønsker at se dyr optræde, skal der ikke købes billet her. Ønsker I derimod at se et fantastisk show, med internationale top artister, smukke kvinder, sjove klovner, og top stærke akrobater, så kan I roligt sætte Jer tilbage i stolene og lade Jer føre ind i en uovertruffen magisk verden. Vores artister er specielt udvalgt til at give Jer kære publikum en oplevelse i absolut særklasse. 

Årets forestilling.

Også i år har vi gjort vores ypperste for at finde super artister til Jer og det er atter lykkes for os. Forestillingen i år kommer til at indeholde gys og gru, morskab og latter, fart og spænding, men også show og dans. 

Vi har engageret, hvad vi mener er verdens bedste børneklovn, nemlig klovnen Allando og han kommer ikke alene. Han har følgeskab af sin bedste ven, pandaen Pandus. 

Til at binde forestillingen sammen i år har vi allieret os med showmanden Peter Nørgaard, han vil sammen med Løven Leonardo føre Jer sikkert igennem showet. Vi kan med sikkerhed sige igen i år, mine damer og herrer det bliver værre og værre. 

Reserver, køb billetter og se meget mere på www.baldoni.dk.

Det er også muligt, at reservere billetter på telefon: 20866010 hverdage ml. 9-14, weekender ml. 11-13, samt på cirkuspladsen fra 1 time før forestillingen.

Turnèplan:

Den 29+30/5 begge dage kl. 15.00 gæster de Næstved. Teltet rejses ved Rådmandshaven 1.

Den 31/5 kl. 18.00 gæster de Tappernøje. Her rejses teltet på Gl. Stadion, bag kornmagasinet.

Den 1/6 kl. 18.00 gæster de Mogenstrup, teltet rejses ved Lovvej 16 og den 2/6 kl. 18.00 gæster de Fensmark, teltet rejses på Kildegårdsvej 56, bag biblioteket. 

Et trygt besøg i Cirkus Baldoni, også i 2021! 

Vi i Cirkus Baldoni følger naturligvis igen i år regeringens retningslinjer nøje.
Vi har opsat håndspritautomater flere steder på Cirkuspladsen, samt i toiletvognen.
Ved bestilling af pladser bliver en stol ved siden af Jer automatisk optaget således, at der holdes god afstand til alle gæster i teltet.
Alle stole og overflader bliver grundigt sprittet af inden hver forestilling.
Vi har taget alle nødvendige sikkerhedsforanstaltninger for at passe godt på Jer.
Husk at der ved indgangen til teltet skal fremvises coronapas (negativ coronatest) for personer over 15 år. 

Kommentarer