Herlufmagle

Åbent hus i Herluflille Mølle

Herluflille Mølle på Suså Landevej 68 indbyder søndag den 18. juni fra kl. 10-16 til Åben Mølle. Det sker som led i en landsdækkende aktion, hvor flere hundrede møller over hele landet afholder tilsvarende arrangementer.

Der er gratis adgang, og der vil være rundvisning i og omkring møllen. Møllefolkene håber på blæsevejr på dagen. Hvis blæsten kan trække vingerne, og vingerne kan trække kværnen, vil der være mulighed for at købe helt nymalet mel af god bagekvalitet. Under alle omstændigheder vil man kunne købe kaffe og kage samt pølser fra grillen skyllet ned med hjemmelavet øl.

I forbindelse med Åben Mølle arrangeres også bagagerumsmarked. Man bedes kontakte Edel på mobil

40791265 elller Jens på 26145014 for tilmelding.

Kommentarer