Næstved By

“Åbent hus i Hamburg” vinder lokal fotokonkurrence

60 fotos var leveret til dommeren Lars Lindeholm fra fotobutikken Click i Næstved til bedømmelse i en lokal fotokonkurrence. Håbefulde fotografer fra Næstved Ny Fotoklub fik dermed nye, vurderende øjne på deres fotos.

– Der var bare mange gode billeder, men det lykkedes at vælge vinderen, fortæller Lars Lindeholm.

Og det blev Flemming Værgman, der fik imponerende tre fotos udvalgt blandt de fem vindere.

Førsteprisen gik til hans foto »Åbent hus i Hamburg«. Det er et foto af et surrealistisk vægmaleri i havnebyen, som får mange til at standse op. En lynlås åbnes over hele facaden og dens vinduer. Han besatte også 3. og 5. pladsen. 2. pladsen gik til Lars Linnemann for det dejlige billede af barnebarnet Caroline på to år.

4. pladsen blev Jess Schomanns forladte værksted i Præstø, hvor lysinfaldet giver en helt særlig stemning

Kommentarer