Næstved By

Åbent hus demonstration hos Varmestuen i Næstved

Selv om det ikke var frostvejr, var det bidende koldt da foreningen SAND havde inviteret til åbent hus demonstration langs med grædemuren hos Varmestuen i Næstved. Lørdag stod den på gratis pølser, sandwich, sodavand og guf til alle der lagde vejen forbi indkørslen til Nettos parkeringsplads på Toldbodtorvet i Næstved.

 

Tekst og foto: Preben Madsen / Media Næstved.

 

Et par stande med varmt tøj doneret af Dansk Røde Kors var sat op, så de hjemløse frit kunne vælge hvad de havde brug for helt uden beregning. Det er mere end Næstved kommune kan klare, formanden for SAND Robert Hansen er mildt sagt ikke særligt imponeret over kommunens behandling af samfundets svageste borgere, derfor har man holdt en form for åbent hus demonstration, her kunne borgerne så møde op og få en sludder med nogle af Varmestuens brugere, både Næstved Havn, Politiet og Netto havde givet grønt lys.

Flere sponsorer havde støttet arrangementet på forhånd, en pølsevogn var stillet gratis til rådighed, pølserne havde en anden sponseret, en tredje havde sørget for at der var gratis sandwich. Spar Nord Banken havde givet 5000 og Varmestuens Venner havde givet 1000 kr.

Underholdning manglede der heller ikke, Sangerinden Natasja Lee Dickinson diskede op med nogle sange i to afdelinger. Hele arrangementet er en udløber af den besparelse som Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget har vedtaget, en besparelse på 500.000 kr var kravet  fra Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget. Kravet kom, efter at der i udvalget havde været et større overforbrug. I forbindelse med besparelserne er det derfor vedtaget, at den varme aftensmad erstattes af en madpakke, som evt kan indtages på en bænk langs med den frilagte Suså, lyder det fra Robert Hansen, Varmestuen vil med tiden når man flytter ud i de nedlagte fabriksbygninger på Engvej få ændrede åbningstider, og samtidig vil der være lukket hver weekend.

Selv om Næstved kommune har haft en stigning af hjemløse fra 58 i 2017 til 94 borgere i 2019 så har kommunen igen brugt sparekniven over for samfundets mest udsatte.

Kommentarer