Åbent Atelier i Næstved kommune
35 lokale kunstnere byder dig velkommen i weekenden 3. – 4. september.
Besøg deres værksted, atelier, hus eller have.
Åbent Atelier er en tilbagevendende tradition og det er nu 19. år, at vi afholder arrangementet med mange forskellige typer af kunst. ”Uanset om du kender Åbent Atelier eller ej, kan vi garantere, at du får nye indtryk ved dit besøg i år” siger kunstner Kirsten Karlshøj. Tag venner og familie med rundt på de 23 atelierer, som du finder på www.aabentateliernaestved.dk.
Besøger du mindst fem kunstnere på forskellige adresser, kan du deltage i en konkurrence hvor der udloddes 3 x 1000 kr. Pengene skal bruges hos en af kunstnerne, så der findes garanteret noget der fald er i ens smag.
Lad dig overraske og inspirere af billedtæpper, patchwork, tekstilkunst, skulpturer, keramik, brugskunst, træfigurer, tegninger, collager og malerier.
Udstillerne er: Aksel Kubert, Annette Majgaard, Anke Jensen, Ann Helen Stangbye Madsen, Anna Johansen, Annette Hvidt, AnnMari Jensen, Benny Bondo, Birgitte Bruun Rasmussen, Birthe Ahrensbach Andersen, Bodil Rasmussen, Brad Mossman, Christine Munch Petersen, Dan Lundahl, Elin Steffensen, Finn Schmøde, Gitte Berger Struntze, Hanne Langebæk, Hanne Nøhr, Hanne Sørensen, Iben Bjerre, Jørgen Peter Osted, Kat Lassen, Kirsten Markersen, Kirsten Andersen, Kirsten Karlshøj, Knud Verner Knudsen, Kurt Terp, Marie Larsen, Max Franke Nielsen, Steen Volfing Jacobsen, Susanne Isabella Frederiksen, Tina Sommer Paaske, Vibeke Rønholt og Vivi Hjorth Hansen. Du kan læse mere om hver enkeltkunstner på http://www.aabentateliernaestved.dk
Find oversigtskortet på hjemmesiden. Her kan du automatisk få adressen til den nærmeste kunstner, når du klikker på en rød markering i Google maps søgningen.
Du kan besøge 23 forskellige steder i løbet af weekenden mellem kl. 10-17.
Velkommen til Åbent Atelier 2022 i Næstved
Dette er en foreningsnyhed indsendt af Anke Jensen fra Åbent Atelier i Næstved og omegn. Du kan også indsende nyheder under INDSEND NYHED i topmenu.
Kommentarer