Karrebæksminde

Åben have i Karrebæksminde onsdag aften

Karrebæksminde: Haveselskabet inviterer til åbenhave hos Lotte Petersen på Skipperlodden i Karrebæksminde onsdag aften.

Onsdag den 27. juli fra klokken 18:30 til 21:00 inviterer Lotte Petersen i samarbejde med Haveselskabet alle der har lyst til åben have på Skipperlodden 8 i Karrebæksminde.

Lotte Petersen har en alsidig have på 2000 kvadratmeter. Haven indeholder en prydhave med stauder, roser og meget andet. Derudover er der en stor køkkenhave og en have med krydderurter med videre, flere klippede buske, buksbomhække, hostaer, frugttræer, træer og andre plantearter. Der er krukker med fuchsia, nerier og andet.

I forbindelse med huset er der et ”orangeri” med tomater, pelargonier og flere andre planter.

Der opkræves 10 kroner i entre for medlemmer af Haveselskabet. Alle andre skal betale 30 kroner.

 

Kommentarer