Å-bad i Rådmandshaven muligvis på vej
I to år har der været arbejdet på at lave et offentligt å-bad i Susåen mellem Ll. Næstved-kvarteret og Rådmandshaven. Tirsdag skal Byrådet tage stilling planerne.
White-arkitekterne og NK-Forsyning har tidligere arbejdet med projektet. Men, da arbejdsgruppen er opløst, er det nu Næstved Kommune, som skal skaffe tilladelser til et å-bad og søge fonde, skriver Sjællandske.
Læs også: Projektgruppe går efter åbad ved Rådmandshaven
Det er planen, at å-badet skal være lavpraktisk og kunne bruges af de borgere i byen, som gerne vil hoppe i vandet, nyde solen og tage en slapper.
Tirsdag den 20. december skal der i Byrådet tages stilling til, om der skal arbejdes videre med et å-bad i Rådmandshaven.
Kommentarer