Næstved By

Uddrag fra weekendens døgnrapport for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

For dårlig skiltning

I fredags fik politiet en anmeldelse fra en borger, som var noget utryg ved om lovgivningen i forhold til COVID-19 blev overholdt i en kiosk i Næstved – bl.a. fordi ekspedienten ikke havde mundbind på.
En politipatrulje var klokken 13.35 forbi i kiosken, og her havde ekspedienten dog mundbind på, men skiltningen var meget mangelfuld, hvilket udløste en sigtelse for overtrædelse af coronarestriktionerne.

For mange på boldbaner

Fredag klokken 20.49 fik politiet et tip om at, at der var meget larm og høj musik med for mange unge samlet ved nogle boldbaner i Fensmark.
Kort efter var politipatruljen på stedet, og her fik seks unge på 15 og 16 år en sigtelse for overtrædelse af forsamlingsforbuddet (der var yderligere tre unge til stede, men de var under 15 år, og blev derfor ikke sigtet).

Fandt steroider

Efter en anmeldelse om, at der var noget larm fra en lejlighed i Næstved, rykkede politiet lørdag morgen ud.
Der var imidlertid relativt roligt, men hos den 23-årige beboer blev der fundet 20 ampuller med anabolske steroider.
Den 23-årige blev herefter sigtet for overtrædelse af lov om visse dopingmidler.

Mange samlet i parkeringshus

Politiet fik natten til lørdag kort efter midnat et tip om, at mange mennesker var forsamlet i et parkeringshus på Kählersvej i Næstved.
Et par minutter senere kunne en politipatrulje afbryde en forsamling på 25-30 personer, som var kørt dertil i deres biler.
Da gruppen opdagede politiet, var der flere som stak af fra stedet, men politipatruljen fik fat i de fleste.
Hele 23 blev sigtet for at overtræde forsamlingsforbuddet.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi. 

 

Kommentarer