80’er fest og verdensklasse bluesrock på Spillestedet Vershuset
Der er dømt musikalsk fest med en lang række af de velkendte hits fra 80erne, når Flashback 80´s går på scenen og leverer et energifyldt og sprudlende show med stort musikalsk overskud og glimt i øjet. Når bandet optræder, så leverer de en perlerække af fede sange fra det sprudlende og farverige årti. På sætlisten er der både danske såvel som internationale udødelige klassikere af blandt andre Tøsedrengene, Thomas Helmig, Sanne Salomonsen og Sneakers, Dodo and the Dodos, Ray Dee Ohh, Halberg/Larsen, Tina Turner, Michael Jackson og mange, mange flere.
Guitarist i verdensklasse
Den amerikanske sanger og blues- og rockguitarist Walter Trout er dette efterår på turné i Europa med sit band, og i den sammenhæng kommer han heldigvis også forbi Spillestedet Vershuset. Og her kan man godt forvente intens, elektrificeret blues og rock fra øverste hylde.
Dansk gifte Walter Trout, som regnes for én af verdens allerbedste blues og rock guitarister, er også en fremragende sanger og sangskriver. Dette understregede han på fornem vis på sit sidste album, Ride, der kom i august dette år.
Flashback 80´s: Fredag den 4. november. Døre klokken 20. Koncertstart klokken 21.
Walter Trout: Lørdag den 5. november. Døre klokken 20. Koncertstart klokken 21.
Mere information og forsalg: www.vershuset.dk
Spillestedet Vershuset, Grønnegade 10, Næstved
Kommentarer