Toksværd

77-årig bestjålet for stort beløb ved tricktyveri i Toksværd

En 77-årig mand blev fredag eftermiddag kl. 14.44 udsat for et tricktyveri i en butik ved Landevejen i Toksværd.

Mens manden handlede i butikken, snuppede to gerningsmænd den 77-åriges fra hans baglomme. Da han opdagede og spurgte, hvor tegnebogen var, pegede den ene gerningsmand blot på en skranke i rummet. Der lå tegnebogen ganske rigtigt.

De to mænd kørte fra stedet, og først bagefter opdagede den 77-årige, at de havde tømt hans tegnebog for et anseeligt beløb i kontanter. De to mænd kørte bort i en blå bil, der lignede en sedanmodel, med en fransk nummerplade med registreringsnummer BH012218.

Den ene mand beskrives som følger: A: Mand på 25-30 år, spinkelt bygget, brun hud og sort, kort hår. Han talte engelsk og var iført en T-shirt. Politiet vil meget gerne høre fra folk, der ser enten bilen med ovennævnte nummerplade og/eller den beskrevne mand. Kontakt politiet på 1-1-4.

Kommentarer