2 lokale fotografer udstiller på Kræftrådgivningen
Det er 3. gang at Michael Holm Hansen udstiller på Kræftrådgivningen i Næstved. Denne gang har han inviteret sin foto ven Allan Jensen med til at udstille nogle af deres billeder sammen.
-Næstved Fotoklub, som i 2017 kunne fejre 75 år med fotografier, består af ca. 40 medlemmer, som deltager både nationalt, i Selskabet for Dansk Fotografi, og internationalt under FIAP, hvor de henter medaljer, diplomer, anerkendelse og titler. FIAP står for Federation Internationale Dè L`art Photographique, fortæller Michael Holm.
-Ved at udstille i forskellige virksomheder håber vi kan at skabe interesse for fotografiets mangfoldighed, som spænder bredt fra portrætfotos over landskaber til det næsten abstrakte, dog stadig med det fotografiske element som det bærende i billedet. Skulle der være nogle virksomheder eller lignende som godt kunne tænke sig at have klubbens billeder hængende i et par måneder er de velkommen til at kontakte undertegnede. Sår du rundt med en “lille fotograf” i maven og godt kunne tænke dig at blive dygtigere, så er du velkommen til at komme forbi om torsdagen fra kl.19.30 til ca. 22.00 i Grønnegade 10, c/o Grønnegade Kaserne, bygning 10, lokale 219, afslutter Michael Holm.
Læs mere om Næstved Fotoklub på: www.naestvedfotoklub.dk
Dato og adresse: Fra 17-06-19 og til den 19-08-19. Kræftrådgivnings centret Ringstedgade 71, 4700 Næstved.
Åbningstider: Mandag-torsdag kl. 10.00 – 16.00 Fredag kl. 10.00 – 13.00
Kommentarer