Herlufmagle

72 fartbilister på Suså Landevej ved Herlufmagle

8 klip blev uddelt da en af Færdselspolitiets fotovogne var på besøg på Suså Landevej ved Herlufmagle onsdag.

Onsdag den 7. december mellem klokken 7.35 og 14.05, var en af Færselspolitiets fotovogne på besøg på Suså Landevej ved Herlufmagle. Her må man højest køre 70 kilometer i timen.

Ud af hele 1060 kontrollerede bilister, var der 72 der kørte for stærkt og 8 kan se frem til klip i kørekortet.

Den højeste hastighed der blev målt var 105 kilometer i timen.

 

Kommentarer