Næstved By

Uheld på Vestre Ringvej onsdag morgen

Se billedserie Foto: Preben Madsen / Media Næstved.
Onsdag morgen skete der et større uheld på Vestre Ringvej ved Karrebækvej.
Skrevet af Preben Madsen
Den tætte morgentrafik havde dannet en kø i den sydgående vejbane mod rundkørslen ved Karrebækvej.
Det havde et par billister, to Peugeot’er og en Toyota ikke havde bemærket og kom med forholdsvis høj fart mod de holdende biler.
Midt- og Sydsjællands Brand & Redning blev kl. 7.57 kaldt til stedet for at stabilisere køretøjet, der lå på siden, så der ikke var fare for at det kunne vælte ned over redningsfolkene.
Uheldet skabte hurtigt en lang kø fra rundkørslen ved Slagelsevej, men efter 1 time kunne trafikken passere i den ene vejbane.
Ingen personer skulle være kommet alvorligt til skade, men to ambulancer sørgede for at personerne kom til tjek på sygehuset.

Kommentarer