Næstved By

61-årig uheldsbilist sigtet for spirituskørsel

Et sammenstød i lav fart og med minimale materielle skader til følge får til gengæld andre følger for en 61-årig kvinde fra Møn, der fredag kl. 13.30 i krydset ved Østre Ringvej og Skyttemarksvej i Næstved kørte op bagi en forankørende bil.

Det viste sig nemlig efterfølgende, at kvinden havde en promille over det tilladte. Hun fik inddraget sit kørekort på stedet og bliver nu sigtet for spirituskørsel.

Kommentarer