600 svenske ulke er flyttet til Susåen
For tiden plasker det ekstra meget i Susåen. Der er nemlig kommet nye beboere, som skal skabe endnu mere liv i åen.
Kommunens kollegaer fra Team Vand og Natur har med god hjælp hentet fiskene hjem fra en å i Skåne.
Herefter er de fragtet i vandtanke over Øresundsbroen, inden de fik fiskeregisteradresse her hos os i Susåen.
Oprindeligt har der levet ulke i Susåen, men de uddøde i Danmark for godt 60 år siden. Men nu er vandkvaliteten blevet så meget bedre, at de nu igen kan trives her.
Rugemødre
Hvis der er nogen, der især glæder sig over ulkene, må det være den tykskallede malermusling. Dens larve-unger er nemlig afhængige af at sætte sig på fiskens gæller for at overleve.
Malermuslingen er meget sjælden, og derfor har EU givet penge til at redde den.
Se mere om den fascinerede tykskallede malermusling her: https://www.merelivisusaaen.dk/
Kommentarer