59-årig fra Ramsherred råbte ukvemsord efter patrulje
Natten til søndag skabte en 59-årig mand fra Ramsherred uro i Næstved, da han råbte ukvemsord efter en patrulje.
Natten til søndag den 15. januar klokken 03.39 var der uro i Næstved, hvor en 59-årig lokal mand i Ramsherred råbte ukvemsord af barsk karakter efter en patrulje.
Manden blev anholdt og kørt til politigården, men var meget usamarbejdsvillig og ville hverken stige ud af patruljebilen, gå selv eller stå af sig selv.
Da han endelig spyttede efter betjentene, blev han anbragt i detentionen, hvorfra han blev løsladt søndag formiddag klokken 11.00.
Han er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
Kommentarer