54-årig fra Næstved frifundet for vold mod samlever
En 54-årig mand fra Næstved er ved Retten i Næstved blevet frifundet for at have slået sin samlever med en to meter lang skabslåge, som han var anklaget for.
Den 54-årige mand fra Næstved blev slæbt i retten anklaget for at have slået sin samlever flere gange i ryggen med en skabslåge, hvorefter hun faldt og brækkede sin lillefinger, skriver Sjællandske.
Dommeren i sagen vurderede, at det ikke blev sandsynliggjort tilstrækkeligt nok, at den 54-årige havde handlet, som det stod beskrevet i anklageskriftet.
– Det var en svær sag at løfte bevisbyrden i, fordi der i denne type sager oftest kun er ét vidne, og det er den forurettede. Retten skal tage stilling til, hvilken forklaring den finder mest troværdig, og jeg skal ikke kunne sige, hvad man har lagt vægt på her, siger anklager, Stefan Christensen, til Sjællandske.
Kommentarer