Næstved By

Kompromisløs rock i Vershuset

The Boy That Got Away er uforfalsket og kompromisløs rock, hvor de stærkeste elementer fra rockens guldalder i 60’erne og 70’erne, møder grungens vilde, men melodiske rebelskhed. Det er lyden af buldrende trommer, pulserende baslinier, overbelastede forstærkere og en respektindgydende vokal i front. Siden begyndelsen i 2011, har bandet turneret flittigt, hvor det er blevet til mere end 150 koncerter i både ind- og udland. Bandet har også spillet support for prominente navne som L.A bandet RIVAL SONS, Marco Mendoza (Whitesnake, Thin Lizzy), AC/DC samt Dizzy Mizz Lizzy.

Efter 3 år med koncerter i både ind- og udland, udgav bandet deres debutalbum i november 2014. Albummet blev til i de legendariske Medley studier i København med Søren Andersen (Glenn Hughes, Marco Mendoza) bag knapperne. I kølvandet på udgivelsen af debutalbummet, havde bandet et travlt 2015 med turnéer i både Danmark, Tyskland og Sverige, koncerter på SPOT festivalen og Smukfest samt en længere support-tour for Dizzy Mizz Lizzy på deres reunion-tour.

Læs mere her.

Kommentarer