52-årig sigtet for at have jagtgevær
En 52-årig mand blev fredag aften anholdt og sigtet for at have opbevaret et jagtgevær med ammunition uden at have tilladelse.
Fredag den 9. februar ransagede politiet efter et tip en ejendom lidt uden for Næstved, hvor en 52-årig mand opholdt sig, og her fandt politibetjentene et skarpladt jagtgevær og 29 haglpatroner. Der blev også fundet 11,5 gram skunk, så den 52-årige blev også sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Den 52-årige blev anholdt klokken 19.24 og sigtet i sagen, og han blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen lørdag klokken 10.20.
Kommentarer