Næstved By

52-årig forsvundet mand fundet død ved Kanalen i Næstved

Lørdag morgen blev den 52-årige mand, der var gået fra et plejehjem på Marskvej, fundet død ved kanalen i Næstved. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Eftersøgningen af manden, der har været forsvundet siden fredag, fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til at bede om assistance af en helikopter med termisk udstyr, som undersøgte området omkring den gamle Magle Mølle Papirfabrik og langs kanalen og flere familiemedlemmer og mange andre frivillige ledte  i løbet af fredagen efter den forsvundne mand.

– Det var en borger, der anmeldte fundet af den afdøde klokken 7.57, siger vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politiet vurderer ikke, at der ligger nogen forbrydelse bag dødsfaldet.

Kommentarer