51-årig spritbilist i Fuglebjerg udgav sig for sin søster
Fuglebjerg: En 51-årig kvinde mistede onsdag bilen, da hun blev stoppet og anholdt for spirituskørsel på Ydre Korsørvej i Fuglebjerg.
Onsdag den 9. november klokken 9.25 standsede politiet en bil på Ydre Korsørvej i Fuglebjerg til en rutinekontrol.
Føreren var en kvinde, og en alkometertest viste, at hun havde en promille, der var væsentligt højere end det tilladte. Hun viste et kørekort til betjentene, men hun kunne gentagne gange ikke huske sit cpr-nummer.
Undervejs til sygehuset i Næstved for at få taget en blodprøve indrømmede hun endelig, at hun havde udgivet sig for sin søster – der var i virkeligheden tale om en 54-årig kvinde fra Dalmose. Som – viste det sig – ikke havde noget kørekort.
Den 51-årige blev derfor sigtet ikke bare for spirituskørsel, men også for kørsel uden førerret og for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om misbrug af et ægte dokument. På grund af promillens størrelse blev hendes bil beslaglagt på stedet.
Kommentarer