Herlufsholm

500 børn til Skole-OL på Herlufholm Idrætscenter

HGATM afholder torsdag 18. maj og fredag 19. maj Skole OL-atletikstævne på  Herlufsholm Idrætscenter, Herlufsholm Alle 233, 4700 Næstved, med deltagelse af mere end 500 børn fra Næstved og omegn. Torsdag gælder det 4. og 5. klasse – fredag er det 6. og 7. klassernes tur.

Skole OL er et skoleatletikstævne for klasser/skoler på 4. til 7. klassetrin, som siden 2009 har samlet tusinder af danske skoleelever til et landsdækkende finalestævne med fest, farver og spændende konkurrencer. De seneste år med indledende lokalstævner udover finalen.

OL er verdens største sportsbegivenhed og handler om, at folk fra hele verden mødes og konkurrerer i en masse idrætsgrene og samtidig fejrer venskab, fællesskab og fred mellem mennesker. OL handler meget om at tænke over, hvordan man er overfor hinanden. Det handler ikke kun om at vinde men også om at være med og mødes i sporten.

Tilsvarende handler Skole OL også om sammenhold, og klasserne dyster netop som en samlet hold. Til Skole OL-atletik har alle elever mulighed for at prøve kræfter med Skole OL-disciplinerne løb, spring og kast. Skole OL har siden 2009 samlet tusinder af danske skoleelever til et kæmpe finalestævne i Aarhus med fest, farver og spændende konkurrencer.

Skole OL afholdes af Danmarks idrætsforbund (DIF) i samarbejde med Dansk Atletik Forbund samt forbundene bag de fire nye sportsgrene, der fra 2017 er kommet med i Skole OL: Svømning, Bueskydning, Roning og eSport. De nye sportsgrene arrangerer ligeledes forskellige former for indledende runder i løbet af foråret i udvalgte byer rundt i landet.

Skole OL-atletik præsenteres i samarbejde med Nordea-fonden, Trygfonden og Aarhus Kommune

 

Kære journalist

 

HGATM afholder torsdag 18. maj og fredag 19. maj Skole OL-atletikstævne på  Herlufsholm Idrætscenter, Herlufsholm Alle 233, 4700 Næstved med deltagelse af mere end 500 børn fra Næstved og omegn. Torsdag gælder det 4. og 5. klasse – fredag er det 6. og 7. klassernes tur.

 

Kommentarer