50-årig mand fra Næstved voldtog og tvang 9-årig til oralsex
Næstved: En 50-årig mand fra Næstved blev onsdag idømt 10 måneders ubetinget fængsel, da han blev fundet skyldig i seksuelle overgreb mod sin niårige steddatter.
Steddatteren var kun ni år, da det seksuelle overgreb i 2010 fandt sted. På det tidspunkt var han ikke i et forhold med pigen mor, men han kom stadig i hjemmet. En dag lykkedes det ham at få pigen med hjem at overnatte, da han sagde, de skulle til ridestævne sammen.
I stedet for at tage til ridestævne tungekyssede han pigen, tvangsvaskede hende på badeværelset og voldtog hende derefter. Her tvang han hende samtidig til at udføre oralsex. Under voldtægten gav han hende lussinger, fordi hun begyndte at græde og truede bagefter med at skyde hendes storebror, hvis hun fortalte sin mor om voldtægten.
Pigen er den dag i dag 15 år gammel, og politiet fik kendskab til sagen, fordi pigen for nyligt fortalte om hændelsen til et familiemedlem.
Den 50-årige mand nægtede sig skyldig, men blev fundet skyldig i sagens to hovedforhold. Sammen med pigens mor, har han en syv-årig søn.
Han blev frikendt for blufærdighedskrænkelse mod pigens storesøster.
Kommentarer