48-årig sigtet for at sælge stoffer
Poltiet fik torsdag eftermiddag en anmeldelse om, at der foregik noget, der så ud som narkohandel på busvendepladsen på Dyssegårdsvej i Næstved.
Politiet rykkede ud til stedet, hvor betjentene traf en 48-årig mand, som blev anholdt klokken 16.45.
Der var også tre mænd i alderen 18-19 år på stedet, og de blev visiteret og tjekket, men der blev ikke fundet ulovlig stoffer på dem.
Den 48-årige mand havde syv små poser med hver et gram hash i, og de ulovlige stoffer blev konfiskeret.
Den anholdte blev taget med til politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt, inden han blev løsladt igen klokken 20.16.
Kommentarer