45-årig uden kørekort kørte spritkørsel på Smedevænget
Næstved: En 45-årig mand fra Nykøbing blev tirsdag kortvarigt anholdt på Smedevænget i Næstved.
Tirsdag den 6. september klokken 16.16 standsede politiet en 45-årig mand fra Nykøbing på Smedevænget i Næstved.
Der var ikke tegnet lovpligtig ansvarsforsikring på den bil, den 45-årige kørte i, og nummerpladerne blev derfor inddraget.
Det viste sig også, at den 45-årige var frakendt førerretten, og en alkometertest viste, at han havde en promille, der var lidt højere end det tilladte.
Derfor blev han anholdt og sigtet for spirituskørsel og for kørsel uden førerret.
Kommentarer