Næstved By

44-årig på hurtig knallert

Foto: arkiv

To politibetjente kørte tirsdag færdselspatrulje i Næstved på deres motorcykler.

De bemærkede en mand, der kom kørende lige vel rapt på en knallert, og de fik kort efter standset knallertkøreren på Falstersvej.

Det var en 44-årig mand, der forklarede, at knallerten nok godt kunne køre lidt hurtigere end tilladt.

Da den blev kontrolleret på et rullefelt, viste det sig, at den kunne køre endda næsten dobbelt så hurtigt som tilladt, og derfor blev han sigtet for at køre på en ulovlig knallert, og han fik besked på at trække sin knallert hjem.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi. 

Kommentarer