Næstved By

44-årig bakkede over sovende mand i Næstved

En 44-årig mand bakkede fredag aften klokken 23.32 sin Ford Fiesta over en anden 44-årig, der havde lagt sig til at sove bag bilen.

Fredag aften klokken 23.32 var en 44-årig mand fra Ishøj involveret i et usædvanligt trafikuheld på Gardehusarvej i Næstved. Han havde sat sig ind i sin bil – en Ford Fiesta – og bakkede ud. Midt i bakningen mærkede han et bump og stoppede bilen. Det viste sig at en anden 44-årig mand havde lagt sig til at sove bag bilen og lå nu under Ford’en.

Heldigvis kom der hurtig mange personer til, og de fik løftet bilen ned af manden igen.

Manden blev kørt til Slagelse Sygehus, hvor læger kunne konstatere, at han tilsyneladende var sluppet uden alvorlige skader.

Kommentarer